sdc3

Måske har du hørt om helligdagen Singles Day eller måske er det et helt fremmed begreb for dig. Hvis sidstnævnte er tilfældet, er det slet ikke så mærkeligt. Mærkedagen har nemlig sit udspring fra Kina og er et modsvar på den populære tradition Valentinsdag, hvor forelskede par verden over hylder hinanden og kærligheden. Singles day er, som navnet antyder, for længslende singler men det handler ikke bare om at finde den eneste ene – Dagen er nemlig kombineret med shopping til ekstraordinære lave priser. Singles day er derfor en blanding af en anti-valenstinsdag og black Friday, slået sammen i én søgende dag. Her kan du både holde udkig efter din udkårne og gode tilbud på alt fra varme sokker til nedsatte køkkenredskaber eller elektronik.

 

Lykkelig selvstændighed

 

Egentligt startede dagen som en dag, tilbage engang i 1990’erne, hvor glade singler fejrede selvstændigheden med selvforkælelse. Traditionen fik sit udspring på et Nanjiang University, et kinesisk universitet, men spredte sig hurtigt til andre enlige. Det var inden 2009, hvor den kinesiske internetgrossist, der sælger alt fra kunstige øjenvipper til billige kopitelefoner, Alibaba, tog dagen til sig og koblede shopping-elementet på. Dagen falder altid på den 11. november. Det er selvfølgelig ingen tilfældighed, da de to et-taller symboliserer to enlige. Der var derfor stor festivitas d. 11/11/2011, da treenigheden af ensomhed faldt sammen på Singles Day.

 

Dagen er langsomt begyndt at vinde indpas i Danmark, på trods af, at Black Friday stadig er den største udsalgsdag herhjemme. Cyber Monday er også begyndt at blive en ting herhjemme.

At dagen egentligt er for singler bør dog ikke afholde dig fra, at deltage i festlighederne. Der er nemlig både nedsatte varer i de fysiske og butikker og på internettet, så du kan godt sidde derhjemme med din bedre halvdel og klikke gode tilbud hjem, selvom ingen af jer er single.

 

Singles Day i Danmark

 

At Singles Day nu har ramt Danmark, er ingen tilfældighed. Vi har i mange år været gode til at tage fremmede traditioner til os og gøre dem vores egne. Derfor handler dagen i Danmark heller ikke om at være single, men mere om de gode tilbud, som falder sammen med de to andre førnævnte shopping-dage i Danmark. Det er naturligvis heller ingen tilfældighed, at dagene ligger i November. De er nemlig en oplagt idé til at klikke eller købe de første eller sidste julegaver hjem til de laveste priser og butikkerne kæmper derfor en ihærdig kamp, for at have en undskyldning, der giver dem lov til at nedsætte priserne gevaldigt. Du skal derfor ikke være bange for at møde op i din foretrukne butik på Singles Day, på trods af, at du ikke er single. Hvis du alligevel gerne vil fejre din status som ene, så tag dine single-venner under armen og gå shopping amok på den kinesiske mærkedag, der markerer kærligheden til selvstændighed såvel som shopping til lave priser.